CopydanErhverv

Få styr på tv-forbruget med CopydanErhverv

HI har indgået en rammeaftale med Copydan Erhverv, der giver idrætsanlæg fordelagtige vilkår, når det handler om offentlig visning af tv. Baggrunden er, at idrætsanlæggene er forpligtet til at betale for retten til at vise tv i et offentligt rum, som det kaldes, når man viser tv-kanaler uden for en privat husstand. Med aftalen mellem HI og Copydan Erhverv får idrætsanlæg landet over mulighed for at indgå en samlet aftale på en let og overskuelig måde.

Når et idrætsanlæg indgår en aftale med Copydan Erhverv, er der flere elementer, der skal registreres. For et tv er ikke bare et tv. Prisen for at benytte tv til gæsterne i et idrætsanlæg er baseret både på det antal og størrelse af de tv-skærme, anlægget har – det afspejles altså i prisen, hvorvidt man viser tv på en lille skærm eller om man blæser det op på storskærm til 50 mennesker i en café.

Samtidig indeholder rammeaftalen, at hvor det koster at vise tv i alle fællesområder i et idrætsanlæg, er det gratis at benytte tv i klublokaler, som tilhører idrætsforeninger og udelukkende benyttes af medlemmer i forbindelse med foreningsaktiviteter.

Fakta om rammeaftalen mellem HI og Copydan Erhverv:
  • Når man viser tv-kanaler uden for en privat husstand, eksempelvis i en café, et motionscenter eller et andet fællesområde, betegnes det i Ophavsretsloven §2 som offentlig visning. Tv-udsendelser vist i et lukket foreningslokale er også at betragte som offentlig visning.
  • Danske idrætsanlæg, som benytter tv til ansatte og gæster, skal indgå en aftale med rettighedshaverne om dette. Det sker hos Copydan Erhverv. Det er enkelt og kan ske direkte på hjemmesiden.
  • Prisen for benyttelse af tv til gæsterne i et idrætsanlæg er baseret på antallet og størrelsen af idrætsanlæggets skærme.

Læs mere om priser og aftaler på copydanerhverv.dk eller få et bedre og mere enkelt overblik over rettighederne til tv-udsendelser som en bruger her