Brancheudstilling Idræt, Kultur, Fritid 2016

Danmarks største fagmesse for idræts-, kultur og fritidssektoren

Brancheudstillingen Idræt, Kultur og Fritid 2016 har deltagelse af personer med beslutnings- og indkøbsansvar i kulturforvaltninger, tekniske forvaltninger, idrætshaller, idrætsanlæg, private virksomheder m.fl. Alle er de til stede for at knytte kontakter og få et overblik over branchens nyeste ideer og produkter.

Udstillingen består af flere end 100 virksomheder og repræsenterer alt inden for wellness, svømmehaller, tørhaller, skøjtehaller, sanitet, rengøring, udendørs pleje, sportsartikler, campingpladser, legepladser, køkkenudstyr, sund fast food, dekorationer, pension, a-kasse, uddannelser med mere.

Igen år byder Brancheudstillingen på vores nye tiltag fra 2015 Auktion. Der vil løbende under hele udstillingsdagen blive afholdt 2 forskellige slags aktioner. Dels en række time-aktioner og så en stor samlet afslutningsaktion.

Time-auktionerne vil foregå på de respektive stande, hvor udstillerne bortauktionerer udvalgte produkter fra deres sortiment – det kan være alt lige fra træningsmaskiner til rengøringsmidler, køkkenudstyr og bolde. På time-auktionerne er der på forhånd mulighed for at afgive bud på den enkelte vare.

Hovedauktionen, en stor samlet auktion, afslutter brancheudstillingen. Her vil en professionel auktionarius indtage scenen og modtage bud, præcis på samme måde som man kender det fra diverse auktionsprogrammer på tv.

Det bliver de største og dyreste produkter fra udstillerne, der bliver solgt på den store samlede auktion.

Alle de varer, der bliver bortaktioneret, vil kunne ses på HI’s hjemmeside i ugerne op til brancheudstillingen

Se Brancheudstillingsbrochuren for 2016